Her på siden kan du udforske, lære og være med til at skabe forandring. Gå i gang med opgaver eller dyk ned i erhvervsuddannelserne eller forskningen bag de 9 Planetary Boundaries!

Vores mål er at styrke eleven og læreren ved at tilbyde digitale opgaver og ressourcer, som kan bruges til at arbejde videre med T.E.G. Solutions emner. Uanset om du er elev, lærer eller forældre, vil du finde værdifuld viden her på siden.

PB 1
Klimaforandring

Fokuserer på de menneskeskabte ændringer i atmosfærens sammensætning gennem udledning af drivhusgasser, som fører til global opvarmning og ændringer i klimamønstre. Dette indebærer risici for ekstreme vejrforhold, havniveaustigninger og påvirkninger på økosystemer.

 

PB 2
Fremmede stoffer

Omfatter de miljømæssige og sundhedsmæssige risici ved introduktion af syntetiske kemikalier og materialer, såsom organiske forurenede stoffer, radioaktive materialer, nanomaterialer og mikroplast. Disse stoffer kan have langsigtede og ofte uforudsigelige effekter på miljøet og menneskers sundhed.

 

PB 3
Nedbrydning af ozonlaget

Omhandler nedbrydningen af ozonlaget, som beskytter Jorden mod skadelig ultraviolet stråling fra solen. Nedbrydningen skyldes primært emissioner af chlorfluorkarboner (CFC’er) og andre ozonnedbrydende stoffer.

 

PB 4
 Aerosoler i atmosfæren

Aerosoler i atmosfæren, både naturlige og menneskeskabte, kan påvirke klimaet ved at ændre mængden af sollys, der reflekteres eller absorberes af jorden. Dette kan føre til ændringer i klimamønstre og har sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker.

 

PB 5
Forsuring af havene

Opstår når havene absorberer CO2 fra atmosfæren, hvilket fører til kemiske reaktioner, der reducerer havvandets pH-værdi. Dette påvirker marine økosystemer, især koraller og skalbærende organismer, som spiller en kritisk rolle i havets fødekæder.

 

PB 6
Udslip af kvælstof

Fokuserer på kredsløbene af væsentlige næringsstoffer som nitrogen og fosfor, som er blevet væsentligt ændret af menneskelige aktiviteter, primært gennem landbrug og forbrænding af fossile brændstoffer. Disse ændringer påvirker økosystemers sundhed.

 

PB 7
Ændring i ferskvandsforbrug

Overforbrug og forurening af ferskvandsressourcer truer tilgængeligheden af rent vand til drikke, landbrug og industrielle processer. Dette udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed og økosystemers velvære.

 

PB 8
Ændring i skovdække

Dette punkt kan relateres til ændringer i landanvendelse, såsom afskovning, urbanisering og omdannelse af naturlige områder til landbrugsjord, hvilket har dybtgående effekter på jordens evne til at lagre kulstof, regulere vandcyklussen og opretholde biodiversitet.

 

PB 9
Biodiversitet

Handler om tabet af biodiversitet og ændringer i økosystemfunktioner, som følge af menneskelig aktivitet. Dette omfatter udryddelse af arter og forringelse af naturlige levesteder, hvilket truer jordens evne til at opretholde liv og levere essentielle økosystemtjenester.

 

T.E.G. SOLUTION VINDER INTERNATIONAL PRIS FOR BEDSTE LÆRINGSSPIL!

Tryk her og læs mere

Nyt vejledningsspil indtager klasseværelset

Syddansk Erhvervsskole har i samarbejde med Region Syddanmark, Stockholm Resilience Centre ved Stockholm Universitet og 19 partnerskoler udviklet et helt nyt højteknologisk lærings- og vejledningsspil, som går under navnet ”T.E.G. Solution”. Projektet er målrettet elever i udskolingen og kobler, ved hjælp af gamification og teknologier som Augmented Reality (AR), klimaudfordringerne til de unges uddannelsesvalg.

T.E.G. Solution omdanner skoledagen til et spilunivers

Elevernes eget klasseværelse omdannes på én skoledag til et spilunivers. Ved hjælp af teknologier som AR kombineres den virkelige verden med den virtuelle. Med udgangspunkt i erhvervsuddannelserne, skal eleverne i løbet af skoledagen finde frem til løsninger på konkrete opgaver relateret til de klimaudfordringer, vi står overfor. Eleverne kan dermed se deres fantasier, idéer og løsningsforslag på opgaverne udspille sig i den virkelige verden, som et virtuelt ekstra lag.

Hvad er et T.E.G. Solution forløb?

Trin

T.E.G. Solution er 3 trin:
– Forberedelse
– T.E.G. Solution Dag
– Det videre arbejde

Længde

2 timers samlet spiltid på T.E.G. Dagen

Pris

Gratis

Krav

Lokale med et Smartboard og god lyd

Hvem

Alle grundskoler
7. klasse (sidste halvår)
8. klasse (første halvår)

Se med da Marie Jørgensens Skole spillede T.E.G. Solution!

I videoen herunder møder du både elever, lærer og UU-vejleder, der fortæller om dagen med T.E.G. Solution.

Lyt til Andrew Merrie, Research Liaison Officer ved Stockholm Resilience Centre, Stockholm University, der deltager i en tankevækkende diskussion om vores planets fremtid og de unges uddannelsesvalg. I denne video belyser Merrie den hastige forandring, vores verden står overfor, og hvorfor de støtter T.E.G. Solution. 

OPGAVER

Gå på opdagelse i de forskellige T.E.G. Solution-missioner her på siden. Du kommer til at udforske de 9 Planetary Boundaries og de forskellige erhvervsuddannelser.

Opgaverne er inddelt i både Plantary Boundaries og skolefag. Spørg din lærer, hvilken opgave du skal løse. Du kan filtrere i opgaverne ved at bruge knapperne herunder!