Opgave:

PLANETENS GRÆNSER



Fag
:
Geografi
– Biologi
– Dansk
– Samfundsfag
– Historie

Denne opgave handler om at forstå, hvad forskere mener med “planetary boundaries”.


 

Grænsedragning

Du har måske hørt lidt om, Danmark har grænser. Grænser og nabolande. Vores nabolande er Tyskland og Sverige. Når vi krydser en grænse, træder vi ind i et nyt land. Det er måske ikke helt den samme slags grænser, der er tale om, når vi taler om ”planetens grænser”… og så alligevel!

For tager du en tur til Sverige, bliver det hurtigt tydeligt, landskabet ændrer sig, når du kører igennem. Klipper, bjerge, enorme elve og flotte skærgårde. Jo længere vi kommer op i Sverige, jo større chance har du f.eks. for sne. Sveriges natur er markant anderledes end den danske.

Det samme sker, tager vi til Tyskland. Her er bakkerne også højere, skovene enorme og temperaturerne kan være enorme. Tyskland er et stort land med bjerge, floder og skove, vi ikke kan matche i Danmark. Og temperaturforskellene er til at få øje på. Tjek, sammen med jeres lærer, hvad gennemsnitstemperaturerne er i Flensburg og sammenlign dem med Freiburg. Flensburg ligger ved den danske grænse, Freiburg ved den franske. I kan måske også se på, hvor meget nedbør de to byer får – og hvornår de får det.

Hjemmesiden mitrejsevejr.dk kan bruges.

 

Planetens grænser

Planeten har også grænser. Man kunne tale om grænser til verdensrummet, andre planeter og meget andet, men i den her opgave er det grænser for ”jordens miljøsystemer”. Det er grænser udviklet af forskere. Altså ikke grænser I kan se i et atlas. Grænser er med til at tydeliggøre, hvordan vi skal behandle jorden, sådan der stadig er mulighed for liv på jorden.

 

 Opgaver:

Nu vil vi forsøge at lære om de der ”planetære grænser”.

1. Opgave

Det første, du skal gøre, er at støvsuge din hjerne. Hvad ved du allerede om ”planetære grænser”. Hvad tror du, ”planetære grænser” er for noget?

Lav en ny side i din logbog, i et tekstdokument eller hvordan du normalt tager noter og skriv øverst:

”Planetære grænser”

Det er vigtigt, du forstår, der i denne opgave ikke er noget rigtigt eller forkert. Du kan ikke skrive noget forkert. Du kan vide, tro og gætte alt det du vil. Det vigtige er, at vi aktiverer din hjerne.

2. Opgave

Tal nu om i klassen, hvad I har skrevet. Og hvad I ikke har skrevet. Kom med alle jeres bud. Og sig også gerne, hvis du ikke kunne komme på noget.

3. Opgave

Nu skal vi til at læse. Skriv først en ny overskrift i din logbog eller på dit dokument. Find selv på en god én.

Det kan godt være en ordentlig mundfuld, så brug god tid, brug dine hjælpemidler – f.eks. AppWriter eller IntoWords.

Mens du læser, skal du gøre to ting:
  • Skriv spørgsmål ned. Når man læser noget nyt, er der altid et eller andet, man ikke forstår, derfor er det godt at skrive det ned, så man senere kan vende tilbage til det.Lad mig give et eksempel: ”Hvad er forsuring?”

    Men det ene spørgsmål kan jo ikke stå alene, derfor dukker der tit nye op i bagdelen på det første. Det næste spørgsmål, man kunne stille sig selv var:

    ”Hvorfor er forsuring af verdenshavene et problem?”

    … og sådan kan man blive ved. Aftal i klassen, hvor mange spørgsmål i maksimum skal stille, inden I går i gang med at læse.

  • Det andet, du skal gøre, mens du læser, er at komme med konkrete eksempler.Lad mig komme med et nyt eksempel:

    Klimaforandringerne skaber risiko for ekstreme vejrforhold. Ekstreme vejrforhold kan være tørke. Når der er tørke, kan der opstå skovbrande.

    Ligesom med spørgsmålene kan jeres konkrete eksempler bide det næste eksempel i bagdelen. Derfor er det også her vigtigt, I aftaler, hvor mange eksempler, I må komme med.

Her er teksten, I skal læse:
Men du må også gerne spørge ChatGPT. Det har jeg f.eks. gjort HER.
Det vigtige er, du ikke kopierer noget, du ikke selv kan forklare. 
Hold dig til teksten fra tegsolution.dk, hvis det bliver lidt for svært.

4. Opgaver

Okay, det var nok lidt tungt og svært. Men er du nået hertil, tror jeg, det værste er ovre. Nu skal I nemlig samle op på klassen igen. Jeres lærer skal lave to ting: En ”spørgsmålsbank” og en ”eksempelbank”.

  • I jeres ”spørgsmålsbank” skal I have samlet alle de spørgsmål, I har stillet, mens I læste. Det kunne være: ”Hvad er forsuring?” eller ”Hvad er nanomaterialer?”
  • Eksempelbanken skal indeholde jeres konkrete eksempler.Det kunne være:

    ”Klimaforandringerne skaber risiko for ekstreme vejrforhold. Ekstreme vejrforhold kan være tørke. Når der er tørke, kan der opstå skovbrande.”

    Eller:

    ”Når vi fælder skove, mister nogle dyr deres levesteder.”

5. Opgave

I har nu to banker. Én med spørgsmål, I skal have undersøgt og en med konkrete eksempler på, hvad der sker, når vi krydser planetens grænser.

  • Spørgsmål og eksempler skal nu fordeles mellem jer. Det er vigtigt I ”tømmer” bankerne og der ikke er noget tilbage, når I går i gang med at arbejde igen. Det er helt fint, er der nogle af jer, der arbejder med de samme ting.Jeres lærer fordeler jer i grupper eller enkeltvis.
  • De spørgsmål, I undersøger og de eksempler, I vil forklare, skal I nu forklare for resten af jeres klasse. Jeg foreslår, I laver en video på Skoletube eller et andet sted, hvor I har adgang til. Jeres lærer hjælper med at finde den rette metode, så GDPR overholdes.

 

Nu har I arbejdet lidt med de planetære grænser. Jeg håber, I er blevet en lille bitte smule klogere på, hvad forskerne mener med de her grænser. Måske kan I også se, hvad problemet er, når vi mennesker overskrider de her grænser? Og endnu bedre: Kan I er måske helt med på, hvordan erhvervsuddannelser kan være med til ikke at krydse de forkerte grænser.

Lige meget hvor I er, er én ting helt sikkert: I skal snart spille T.E.G. Solution. Vi glæder os til at se jer.