TIL SKOLER

Skab en meningsfyldt læringsoplevelse for dine elever

Du er havnet her på T.E.G. Solutions hjemmeside af en god grund. Her finder du inspiration til at arbejde videre med de emner og løsninger, som T.E.G. Solution spillet opstiller. Du kan finde opgaver og informationer, der hjælper dig med at integrere T.E.G. Solution i undervisningen.

Se, hvordan du kan bruge materialet til at styrke elevernes forståelse for uddannelsesvalg, balance på kloden og de mange måder vi sammen kan bidrage til den grønne omstilling.

T.E.G. Solution omdanner skoledagen til et spilunivers

T.E.G. Solution omdanner skoledagen til et spilunivers ved hjælp af AR-teknologi. Med udgangspunkt i erhvervsuddannelserne, skal eleverne i løbet af skoledagen finde frem til løsninger på konkrete opgaver relateret til de klimaudfordringer, vi står overfor. Eleverne kan dermed se deres fantasier, idéer og løsningsforslag på opgaverne udspille sig i den virkelige verden, som et virtuelt ekstra lag.

Uddannelsesvalg kobles med bæredygtighed i en virtuel verden
Formålet med T.E.G. Solution er, at eleverne får større indsigt i og forståelse for, hvad de erhvervsrettede uddannelser og karrieremuligheder kan bidrage med i relation til bæredygtighed og grøn omstilling. Gennem forløbet bliver løsningsforslag på klimaudfordringerne tydeliggjort og italesat samtidig med, at bæredygtighedsbegrebet gøres mere håndgribeligt for eleverne.

Hertil er intentionen, at forløbet mindsker klimaangst blandt eleverne, og viser dem, at de via deres valg af uddannelse og konkrete handlinger kan gøre en forskel og skabe en positiv forandring.

Støtte fra Regionen
Region Syddanmark støtter det nye vejledningsspil ”T.E.G. Solution” med 3,4 mio. kr. ud af et samlet budget på knap 6 mio. kr.

Michael Nielsen, formand for Udvalget for regional udvikling, udtaler:

– I Region Syddanmark har vi hårdt brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Jeg er derfor rigtig glad for, at regionsrådet har bevilget midler til T.E.G. Solution, der netop har fokus på at give grundskoleelever i udskolingen indsigt i de mange spændende muligheder, som erhvervsuddannelser giver – bl.a. i forhold til at kunne bidrage til den grønne omstilling og til et bæredygtigt samfund.

Stockholm Resilience Centre, Stockholm Universitet
Vi har besøgt Stockholm Universitet, hvor vi præsenterede projektet for forskere bag de 9 Planetary Boundaries, som vejledningsspillet tager afsæt i.
Vi er glade for og stolte over, at de støtter op om projektet og dets formål.
Hør Research Liaison Officer, Andre Merrie, sætte ord på projektet i videoen herunder.

    T.E.G. Solution henvender sig til 7. og 8. klasse. Det giver blandt andet eleverne indsigt i erhvervsuddannelserne, og hvordan de ved at vælge af disse, kan være med til at løse klimaudfordringerne.

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil være blandt de første til at modtage nyt om T.E.G. Solution og information om, hvornår og hvordan du kan booke spillet til dine elever – helt gratis.

    Fakta

    • T.E.G. Solution står for: Technology Education Global environment
    • Projektet er et udarbejdet af Syddansk Erhvervsskole og 17 partnerskoler (Gråsten Landbrugsskole, Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, Kold, Dalum Landbrugsskole, Tietgen, SOSU FVH, SOSU Syd, SOSU Fyn, Rybners, SOSU Esbjerg, Campus Vejle, EUC Lillebælt, EUC Syd, Hansenberg, IBC, BC Syd og Haderslev Handelsskole).
    • Byggestenene for forløbet er baseret på forskning inden for bæredygtighed og klima, de 17 verdensmål, 21st Century Learning Skills, og skal samtidig understøtte elevernes eksisterende undervisning i STEM fagene, engelsk og historie. Derudover vil forløbet bidrage til en styrkelse af elevernes læselyst og øget teknologiforståelse.
    • Stockholm Resilience Centre bidrager med faglig og kompetent viden omkring klimaudfordringer og bæredygtighed.
    • Region Syddanmark støtter det nye vejledningsredskab med 3,4 mio. kr.
    • T.E.G. Solution afløser City of Educatia, der har været et vejledningstilbud for grundskoleelever. Over 20.000 elever har spillet City of Educatia siden 2016.
    • Spillet udvikles af Serious Games Interactive, som har stor erfaring i udvikling af læringsspil.

    Vil I arbejde med filmen ‘Breaking Boundaries’?

    linket her, finder du en guide til at arbejde med filmen i undervisningen. Den koster ca. 21 kr.

    Lærere kan bruge filmguiden til dokumentaren “Breaking Boundaries” til at berige undervisningen om T.E.G. Solution. Guiden tilbyder opvarmningsaktiviteter før filmen, spørgsmål der dykker ned i filmens centrale ideer, og refleksionsøvelser efter visningen. Dette værktøj er fremragende til at forstærke elevernes forståelse af klimaudfordringer og den grønne omstilling, hvilket styrker deres engagement og læringsoplevelse.

    Hvorfor dokumentarfilmen ‘Breaking Boundaries’?

    “Breaking Boundaries” er en indsigtsfuld dokumentar, der udforsker de vitale grænser, som holder vores planet stabil. Fortalt af David Attenborough, følger filmen forsker Johan Rockström, mens han kortlægger en vej tilbage mod en sikker zone for en bæredygtig fremtid.

    Dokumentarfilmen er særligt relevant i forbindelse med T.E.G. Solution, da det giver eleverne en dybere forståelse af de miljømæssige udfordringer og løsninger, som spillet er bygget omkring. Se traileren for at forstå, hvordan videnskab og uddannelse kan forenes i kampen for vores planet.

    DR’s klimamagasin “Jorden kalder”

    “Jorden kalder” er DR’s nyeste tiltag i form af et klimamagasin, hvor seerne får aktuelle indblik i klimaets, naturens og dyrenes verden. Med Thøger Kirk i spidsen, går programmet i dybden med de klimaudfordringer, vi står overfor, og viser, hvordan hver enkelt af os kan bidrage til forandring. “Jorden kalder” understøtter T.E.G. Solution ved at give eleverne en dybere forståelse af de miljømæssige dilemmaer og løsninger, de møder i spillet, og skaber et sprog for klima, som kan styrke deres læring og engagement. Magasinet kan ses gratis på DRTV.

    Vil du booke en T.E.G. Solution Dag til din skole?

    Forløbet bookes

    Kontakt en facilitator og book forløbet

    Bekræftelsesbrev

    Efter booking modtager skolens kontaktperson et bekræftelsesbrev

    Reminder 1

    En uge inden T.E.G. Solution Dagen modtager skolen en reminder

    Reminder 2

    Dagen inden T.E.G. Solution Dagen modtager skolen en sidste reminder

    T.E.G. Solution Dagen

    Eleverne spiller sig til ny viden!